Et markant boligbyggeri i hjertet af Herning+, med fokus på fællesskab, funktionalitet og udsyn.
MargreteTårnet er en del af den større byudvikling i Herning+ og udgør et centralt boligbyggeri på 15 etager og 50 meters højde. Tårnet rummer 53 lejligheder, en 450 m² kælder med teknik og depotrum samt adgang til en fælles parkeringskælder.
I stueetagen er der etableret fællesrum, fitness- og wellnessfaciliteter, et orangeri på ca. 50 m² samt et mindre erhvervslejemål. Øverst i bygningen findes en terrasse og udsigtsaltan med panorama over Herning og omegn.
Udearealerne består af grønne fællesområder og belægning, som understøtter både rekreation og naboskab.
SLK har varetaget projekteringsledelsen og byggestyringen af projektet, hvor bygherren har entreret opgaven i fagentrepriser.




